PEFC certificeret træ
Da vi ønsker at understøtte produktionen af større mængder af certificeret træ, er vi nu også blevet PEFC-certificeret.
PEFC PBN-PEFC-COC-014611
FSC® certificeret træ
Vi oplever en stor efterspørgsel på certificeret træ. Derfor blev vi FSC®-certificeret i 2010. Denne FSC®-certificering sikrer dig sporbarhed af træet hele vejen gennem forsyningskæden.
FSC® C081694 og NC-COC-014611
Ved at købe FSC® certificeret træ er du med til at sikre bæredygtig skovdrift, som betyder, at du som vi støtter op omkring følgende 10 grundprincipper:
- Overholdelse af love
Skovdriften skal overholde gældende lovgivning, regulativer, og nationalt ratificerede internationale traktater, konventioner og aftaler. - Arbejderes rettigheder og arbejdsvilkår
Skovdriften skal opretholde eller forbedre de sociale og økonomiske forhold for dem, der er beskæftiget i skoven. - Oprindelige folks rettigheder
Organisationen (skovejer) skal identificere og anerkende oprindelige folks juridiske og traditionelle rettigheder til ejerskab, benyttelse og brug af land, territorier og ressourcer, der påvirkes af driften. - Forhold til lokalsamfundet
Organisationen (skovejer) skal bidrage til at opretholde eller forbedre de sociale og økonomiske forhold for lokalsamfundet. - Skovens ydelser
Skovdriften skal effektivt forvalte skovejendommens mange produkter og ydelser for at opretholde eller forbedre den langsigtede økonomiske levedygtighed og udvalget af sociale og miljømæssige ydelser. - Miljøværdier og -påvirkninger
Organisationen (Skovejer) skal vedligeholde, bevare og genetablere ydelser og miljøværdier fra skovens økosystem og skal undgå, udbedre eller mindske negative miljøpåvirkninger. - Driftsplaner
Organisationen (skovejer) skal have en driftsplan, der er i overensstemmelse med dens politikker og formål og tilpasset i forhold til driftens skala, intensitet og risiko. Driftsplanen skal implementeres og holdes opdateret baseret på information fra monitering for at fremme en tilpasset skovdrift. Den tilhørende proceduremæssige dokumentation skal være tilstrækkelig til at vejlede personale, informere berørte og interesserede interessenter og begrunde driftsmæssige beslutninger. - Overvågning og vurdering
Organisationen (skovejer) skal demonstrere, at fremgang i forhold til at opnå målsætninger, effekten af driftsaktiviteter og forholdene for driftsenheden moniteres og evalueres, i forhold til driftaktiviteternes skala, intensitet og risiko, for at kunne implementere en tilpasset drift. - Høje bevaringsværdier
Organisationen (skovejer) skal bevare og/ eller øge de ”høje bevaringsværdier” i skoven ved at benytte forsigtighedsprincippet. - Implementering af driftsaktiviteter
Driftsaktiviteter, der udføres af eller for skovejendommen, skal udvælges og implementeres i overensstemmelse med organisationens (skovejers) økonomiske, miljømæssige og sociale politikker og målsætninger og være i overensstemmelse med de samlede principper og kriterier.